Elektroniske fakturaer er en stor fordel for både kunde og leverandør. Denne side beskriver mulighederne i elektronisk samhandel med AO. Elektroniske fakturaer kan være 2 ting:
• ”Rigtige elektroniske fakturaer” sendes på en fil til dig, og kan importeres direkte i virksomhedens økonomisystem. Du slipper dermed for at taste alle fakturaerne ind i dit økonomisystem, og du sparer penge på papirarbejde, imens vi sparer på portoen.
• ”PDF-fakturaer” er et alternativ, hvis din virksomhed endnu ikke er klar til at modtage rigtige elektroniske fakturaer. Du tilmelder dig meget nemt, og modtager derefter fakturaer fra AO pr. mail. Den vedhæftede PDF-faktura er en eksakt kopi af den fysiske faktura.
Nedbring din kassekredit
Elektroniske fakturaer sendes til dig dagligt. Det betyder, at du hurtigt kan se, hvor mange penge du har brugt til materialer på en bestemt opgave kort tid efter at du har købt varerne.Overblikket giver dig mulighed for at sende en regning til kunden dagen efter, du har udført arbejdet. Jo hurtigere kunden modtager regningen, jo hurtigere vil han betale.
AO’s betalingsfrist er uændret, selvom fakturaen sendes elektronisk. Den hurtigere betaling fra kunderne sammen med den uændrede betalingsfrist fra AO betyder, at du har færre penge ude at svømme. Derfor kan du nedbringe din kassekredit og derved spare penge på renter.
Sådan kommer du i gang
Når du vælger et elektronisk fakturaformat, skal det selvfølgelig passe til dit økonomisystem. Tal derfor med din IT-leverandør, og hør hvilke fakturaformater du kan modtage i dit system. AO kan håndtere alle gængse fakturaformater. Hvis du eller din IT-leverandør er i tvivl, så kontakt vores IT-afdeling: IT-support@ao.dk
Forskellige fakturaformater
Der findes mange forskellige formater til elektronisk fakturering. De mest velegnede er:
| Fakturaformat |
Fordele |
Ulemper |
|
| OIOXML |
Enkel standard udviklet til offentlige virksomheder, men bruges også af private virksomheder |
Er ved at blive udfaset til fordel for OIOUBL, da der mangler en del funktionalitet |
TILMELD OIOXML |
| OIOUBL |
Indeholder alt hvad man har brug for, og er udviklet til offentlige og private virksomheder |
Er meget større og mere kompliceret end OIOXML, samt kræver mere ekspertise |
TILMELD OIOUBL |
| EDIFACT |
International standard der kan bruges i mange lande |
En stor standard der kan alt, men er vanskelig og kræver ekspertise |
TILMELD EDIFACT |
| PDF |
Du modtager ganske enkelt alle fakturaer i PDF-format via e-mail. Det er nemt og sikkert - og dine fakturaer ser ud som du kender dem. |
Du kan ikke bogføre automatisk. |
TILMELD PDF |